I Det Røde Hjørne fejrer vi en række traditioner året rundt. De skaber rum for samvær og sjove aktiviteter både på stuerne og på tværs.Arrangementer for børnFlere af vores traditioner holder vi bare for børnene. Det gælder den årlige fastelavnsfest, hvor børnene kan komme i udklædning, og vi slår katten af tønden. Børnehaven holder desuden halloween i efteråret.I foråret holder vi plantedag, hvor børnene har en lille plante med hjemmefra, som de er med til at plante ud på legepladsen.Og så gør vi selvfølgelig også noget særligt ud af både påsken og julen, hvor vi laver kreaprojekter, synger sange og leger lege, der passer til højtiderne.Derudover taler vi meget om de højtider og traditioner, som de børn, der kommer fra andre kulturer, fejrer derhjemme - for eksempel når der er eid. Det giver altid anledning til mange gode snakke, når børnene fortæller om de traditioner, de kender til.Arrangementer for familierHvert forår holder vi vores årlige fællesspisning. Det foregår sådan, at alle familier kommer med en ret til en fælles buffet, som vi spiser sammen på stuen. Det er en rigtig hyggelig tradition, som der altid er stort fremmøde til, og hvor der er god mulighed for at lære de andre familier bedre at kende.Vi har også en årlig sommerfest, hvor vi bruger nogle hyggelige timer sammen om eftermiddagen.I december holder vi julefest, hvor vi julehygger og klippe-klistrer på stuerne. De store børnehavebørn går luciaoptog.Indimellem holder vi forældrekaffe sidst på eftermiddagen. Det er en hyggelig stund, hvor I forældre har mulighed for at se jeres barn i deres vante rammer og få talt med de andre forældre på stuen.