Personale
I Det Røde Hjørne har vi både uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. En stor del af personalegruppen har været her de sidste 10 år, og andre er kommet til sidenhen.
Vi er en personalegruppe med gåpåmod og erfaring, og vi sparrer meget på tværs af huset, så alle har de bedste forudsætninger for at skabe et godt børneliv i vores vuggestue og børnehave. Vores ambition er at have to uddannede pædagoger på alle stuer, og det har vi på de fleste stuer.
Vi arbejder særligt tæt sammen med vores nabostue, og det betyder, at børnene kender og er trygge ved de voksne, som er på nabostuen. Det gør, at vi let kan hjælpe hinanden og stadig give børnene trygge rammer, hvis der for eksempel er ferie eller sygdom hos medarbejderne.
Ledelse
Vores pædagogiske leder er Astrid Kjeldsen. Du kan kontakte Astrid på telefon 23 29 93 13 eller på mail LW19@kk.dk.
Derudover har vi en pædagog med ledelsesfunktion, Sidsel, og en teamkoordinator, Jannie, som begge er med til at støtte op om både de praktiske og faglige ledelsesopgaver her i Det Røde Hjørne.